Naturen kan ikke handles

Vi skal have naturen tilbage. Vi skal have vendt tilbagegangen i biodiversiteten til en rigere og mere mangfoldig natur overalt i Danmark. Det er det, vi arbejder for i DN og det er afsættet for vores krav om, at Folketinget og regeringen giver naturen en helt anderledes politisk prioritet. Men det er afgørende i så ekstremt et naturfattigt land som Danmark.

At vores skove er vigtige for den biologiske mangfoldighed er velkendt. Af samtlige rødlistede arter i Danmark er omkring 65 pct. knyttet til skov, og knap 40 pct. findes udelukkende her. Det drejer sig især om svampe, insekter og laver og mosser. De arter af dagsommerfugle, der er knyttet nært til skovenge, er tæt på at forsvinde helt fra Danmark.

Biologiske hotspots
Kun i nogle få skove har kombinationen af lang kontinuitet og skånsom drift de sidste 200 år betydet, at nogle af de mest følsomme skovarter har kunnet overleve her – mange steder dog i små og isolerede bestande, som ikke kan opretholde sig selv på længere sigt. De bedste skove for én organismegruppe er ikke nødvendigvis de vigtigste for en anden.

Derfor må en effektiv strategi tage udgangspunkt i en kortlægning af skovens biologiske mangfoldighed – dens nøglebiotoper – uanset om skoven er offentlig ejet eller privat. Derefter må levestederne forbedres målrettet i de mest værdifulde skove.

I det nationale skovprogram fra 2002 er målet, at 10 pct. af skovarealet dvs. 57.000 ha inden 2040 skal have natur og biologisk mangfoldighed som primært mål. Seneste opgørelse viser, at 17.000 ha er omfattet af strategien, men kun godt 6.000 ha er beskyttet som urørt. (fra rapporten ”Danmarks Natur frem mod 2020”)

Biodiversitetsskov
Nu har blå blok i Folketinget så netop fremsat et beslutningsforslag om at udlægge 20 procent af statens skove til biodiversitetsskov. Vi har her i foreningen vedtaget at arbejde for, at mindst 20 procent af det samlede skov areal i Danmark skal have biodiversitet som formål.

Så vi siger et stort rungende ja tak til, at skovenes biodiversitet skal i højsædet på de arealer, som i dag har højest naturkvalitet eller størst potentiale. Det skal ske på velvalgte områder i statsskovene, men da ikke mindst i de private skove, som udgør tre fjerdedel af landets skovareal.

De bedste perler skal identificeres både statsligt og privat. Her er det vigtigt at lytte til den kritik, der har været fremsat om, at statens tidligere udlæg ikke altid har været målrettet mod biodiversitet. Vi ser frem til, at forskerne kommer med forslag til konkrete kriterier for udlæg af skov til biodiversitet.

Private skove
Vi arbejder også for perlerne i de private skove. Naturen her er - i modsætning til statens skove - i mange tilfælde ubeskyttede, og der er meget langt til en tilstrækkelig indsats for at finde og beskytte disse perler, som er rester af Danmarks oprindelige skove.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at staten bør vise det gode eksempel ved at gå hurtigere og længere for at bevare og udvikle skovenes biodiversitet.

Sådan er det langt fra i dag. Vi har derfor også rettet skarp kritik af regeringens – eller skal jeg sige rød bloks - forslag om at udlægge skallede 250 ha mere skov til biodiversitetsskov. Det skete i regi af den nye Naturplan Danmark, der ellers rummer fornuftige elementer. Men skovdelen er indlysende for fattig.

Så selvfølgelig tager vi med kyshånd imod nogle flere hektar god skov. Det er jo så lidt sjovt, at forslagsstillerne slipper uantastet af sted med at præsentere deres forslag om, at skovenes biodiversitet skal i højsædet på nye 20 procent af det samlede offentlige skovareal.

For som sagt, er dele af statsskovene allerede dedikeret naturen, mens der også er en målsætning på plads om mere og bedre skov. Det går dog ikke for godt, så lad mig gentage: Vi hilser forslaget om mere biodiversitetsskov mere end velkomment.

En dårlig byttehandel
Det, vi ikke kan acceptere, er kalkulen fra Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Liberal Alliance. Den går nemlig på, at man mod en indsats på reelt omkring ti procent af skovens areal, inddrager 20 procent af den beskyttede natur i det åbne land.

Sigtekornet er rettet mod 25.000 ha natur, der i dag er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Det er nok en god byttehandel for skovnaturen, men det er da en uhellig handel for naturen i det åbne land.

Reelt handler forslaget om at give landbruget det, som erhvervet hævder at miste med regeringens sprøjte og gødskningsforbud i den beskyttede natur.

Men sådan kan vi ikke handle. Arterne på kulturenge, som Tøndermarsken og Værnengene, er allerede i dag presset i bund og skal jo have en stærkere beskyttelse snarere end en svagere. Arter som brushane, engryle og stor kobbersneppe får således ikke bedre levevilkår af, at vi gør en indsats i skovene – uagtet, at indsatsen her er stærkt tiltrængt.

Tilfældige nedslag
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for helstøbte, vidensbaserede, målbare og varige løsninger frem for byttehandler, der ganske vist tilgodeser noget natur, men opgiver noget andet natur.

Som miljørets-eksperten, professor Peder Pagh, så rammende udtrykker det i bogen ”Danmarks Natur – frem mod 2020”, så ”ligner den traditionelle danske tilgang til beskyttelse af biodiversitet en slags Hjallerup Marked, hvor beskyttelse og fravigelse flyder sammen i en slags forhandlingskultur”. Og professoren konkluderer, at ”der er mange nyttige ideer, men hvis ikke de skal ende med at gøre mere skade end gavn, skal de netop ikke anvendes fragmentarisk, men bør indgå i en samlet reform, der sigter mod en sammenhængende retlig ramme for en langsigtet beskyttelse af biodiversitet i Danmark”.

Jeg er enig. Det er en fallit for naturbeskyttelsen i Danmark og årtiers manglende politiske vilje til at reelt at beskytte naturen, altså heder, moser, ferske enge, strandenge i det åbne land, der nu fører til, at blå blok helt opgiver beskyttelsen og overdrager de sidste rester natur til landbruget og ploven.

I et land, der er så ekstremt naturfattigt som Danmark, må naturbeskyttelsen ikke være et spørgsmål om et enten eller. Danmarks Naturfredningsforening kæmper for, at det er et både og.